FAQ

Her finder du en oversigt over de ofte stillede spørgsmål i foreningen.

Vi forventer du har orienteret dig i velkomstbrevet inden holdstart hvor datoer og generelle informationer findes. 

Hvad forventes der mig når jeg starter til gymnastik?

Under hvert hold har instruktørerne lavet beskrivelser af hvordan det er at gå på netop deres hold og hvad der forventes.

Generelt arbejder tst gymnastikforening med 3 overordnede regler for at det er sjovt for alle:

  • Vi høre efter hvad trænerne siger
  • Vi er gode venner (hjælper, står i kø, giver en hånd med hvor det er nødvendigt)
  • Vi er her for at øve os og blive bedre

Hvad er en forårsopvisning og hvornår er det?

Forårsopvisningen markere afslutningen og sæsonen (nogle hold har træning efter også). Det er her gymnasterne viser hvad de har øvet sig på hele sæsonen og det er en fest.

Til opvisningen er alle velkomne og vi håber I vil bakke op om jeres små gymnaster.

Dato for opvisning 2027 kommer ved sæsonstart.

Kan jeg blive instruktør eller forældrehjælper?

Ja, det kan du. Ta' fat i bestyrelsen på gym.bestyrelse@tst-tilst.dk og hør mere om mulighederne.

  • Der er mulighed for at oprette dit eget hold, vi søger for du får kurser.
  • Du kan blive hjælpetræner på et eksisterende hold
  • Du kan give en hånd med når der er brug for det engang imellem.

I tilfælde af aflysninger af træning?

Jeres træner giver besked hvis en træning er aflyst i Holdsport.

Der kan i løbet af en sæson opstå aflysning af træning ved fx sygdom eller ved prøver/eksamen på skolerne.

Hvor mange træninger er der på en sæson?

Der er ca. 28 træningsgange i løbet af en hel sæsonen.

I tilfælde af sygdom hos instruktørerne forsøger vi at finde en som kan overtage, ellers vil den givne træningsgang blive aflyst.

Instruktøren vil gøre gymnasterne opmærksom på om der trænes i ferierne i løbet af sæsonen.

På holdene der foregår på skoler, vil der være aflysninger i forbindelse med eksamener og fx musical hvor skolen selv skal bruge deres lokaler.

Påklædning børnehold

  • langt hår skal sættes op (så det ikke sidder fast i redskaber eller trænere)
  • vi træner i bare tæer, bløde gymnastiksko eller skridsikre strømper. Ingen sportssko (de ødelægger redskaberne) og ingen strømper (de glider, så man kan falde)
  • kom i tøj du kan bevæge dig i
  • ingen kjoler, tylskørter, udklædningstøj, tørklæder, hårpynt, smykker osv. (det forhindrer trænere eller forældre i at kunne få ordentlig fat i barnet, og kan resultere i farlige situationer)

Afmelding og refusion

Hver gymnast har mulighed for at prøve holdet den første træningsmåned. Det er muligt at få refunderet kontingent ved afmeldelse efter sidste træning i måneden. Afmeldelse sker til gym.bestyrelse@tst-tilst.dk.
Herefter er det ikke muligt at få refunderet kontingentet.

Søskende til træning

Kun det barn, der er tilmeldt holdet, kan deltage i undervisningen. På enkelte hold forventes det, at en forælder deltager sammen med barnet. Dette vil fremgå af holdbeskrivelsen.